|
Følgende salgs- og leveringsbetingelser er gældende for al salg og levering, medmindre andet er skriftligt aftalt.
Priser
Alle ordrer fakturaers i henhold til SIGNUPTIONS gældende prisliste på ordreafgivelsesdagen. Alle priser angives eksklusiv moms, afgifter, emballage o.l. Priser i tilbud er gældende i henhold til tilbudet.
Betalingsbetingelser
Som fremgår af faktura. Køber er ikke berettiget til at foretage modregning, baseret på krav, der ikke skriftligt er accepteret af SIGNUPTION. Ved enhver forsinket betaling har SIGNUPTION ret til at beregne sig en rente på 1,75 % pr. påbegyndt måned fra fakturaens forfaldstid at regne til betaling sker.
Ejendomsforbehold
SIGNUPTION bevarer ejendomsretten til varerne, indtil disse er fuldt betalt. Ved tilbagetagelse i henhold til ejendomsforbeholdet skal køber erstatte ethvert tab og samtlige omkostninger, herunder advokatomkostninger, som SIGNUPTION måtte blive påført.
Køber bærer risikoen for det leverede, indtil betaling er sket. Køber må ikke give pant eller udøve tilbageholdelsesret i varerne, så længe disse ikke er betalt. Indtil betaling er sket skal køber opbevare varerne på en sådan måde, at det fremgår, at varerne tilhører SIGNUPTION. Køber må dog sælge og levere varerne til tredjemand som led i sin almindelige forretningsgang forudsat udbyttet af sådanne salg holdes i forvaring for SIGNUPTION på en separat konto, indtil SIGNUPTION har modtaget betaling for varerne.
Levering
Varer leveres ab fabrik. Køber bærer enhver omkostning ved og risiko for forsendelse – også i tilfælde, hvor SIGNUPTION drager omsorg herfor. SIGNUPTION har ret til at foretage dellevering.
Nedtaget materiale kasseres og destrueres, hvis ikke andet er aftalt, og særskilt afregning herfor forbeholdes, medmindre der skriftligt er truffet aftale om udlevering eller opbevaring.
Leveringstid
Opgivne leveringstider er skønsmæssigt ansat og overholdes så vidt muligt. Overskrides leveringstiden væsentligt, kan køber hæve handlen. Meddelelse om handelens ophævelse skal fremsendes skriftligt til SIGNUPTION senest 8 dage efter, at køber er blevet bekendt med forsinkelsen.
Enhver ordre udføres under forbehold for svigtende underleverancer. SIGNUPTION påtager sig intet ansvar som følge af en eventuel overskridelse af leveringstiden og er således ikke forpligtet til at erstatte noget tab hos køber eller tredje-mand som følge af forsinkelsen eller købers ophævelse af handelen. Hvis køber ikke modtager varerne på leverings-stedet på den aftalte leveringsdato og dette ikke skyldes omstændigheder udenfor købers kontrol (force majeure), kan SIGNUPTION straks ophæve handelen og kræve sine omkostninger herved betalt af køber.
Risikoens overgang
Risikoen for tab eller skade på varerne overgår til køber, når levering har fundet sted.
Ansøgning hos myndigheder
Indhentning af tilladelser hos myndigheder påhviler køber, såfremt intet andet er anført i tilbud. SIGNUPTION kan efter nærmere aftale og for købers regning forestå de nødvendige ansøgninger.
Montering og tilslutning til lysnettet
Montering foretages som aftalt, og alle SIGNUPTIONS priser er altid excl. tilslutning til lysnettet. SIGNUPTION kan såfremt det særskilt aftales montere til fremført strøm. Monteringer – herunder på tag, baldakin, bygninger mv. – kan afstedkomme efter-reparationer, hvilket er SIGNUPTION uvedkommende.
Brochurer/monteringsvejledning
Køber er forpligtet til at sætte sig ind i de af SIGNUPTION leverede vejledninger og overholde de angivne instruktioner og anvisninger. Oplysninger fra SIGNUPTION i monterings-vejledninger, brochurer m.v. om anvendelse og anvendelighed af produkter er alene vejledende og SIGNUPTION bærer ikke ansvaret for om det leverede opfylder købers behov eller anvendelsesformål, med mindre SIGNUPTION har afgivet udtrykkelig og skriftligt tilsagn herom.
Reklamation
Køber må straks ved modtagelsen besigtige og gennemgå de leverede varer for at sikre sig, at disse er mangelfri og i kontraktmæssig stand. Umiddelbart synbare mangler ved en leverance, herunder manglende antal skal anmeldes til fragtfører ved modtagelse af varerne og tillige til SIGNUPTION.
Reklamationer over fejl eller mangler skal fremsættes skriftligt snarest og senest 8 dage efter at køber er blevet bekendt med – eller burde være blevet bekendt med - manglen med fornøden henvisning til tilbud, ordrebekræftelse, følgeseddel eller faktura. Reklamation fremsat herefter medfører, at køber ikke kan gøre fejlen eller manglen gældende. Har køberen ikke inden 1 år efter varens overgivelse meddelt SIGNUPTION, at køber vil påberåbe sig en mangel, kan manglen ikke senere gøres gældende. Omkostninger til fragt og forsikring ved returnering påhviler køber, der tillige bærer risikoen for varerne under forsendelsen. Krav i forbindelse med mangelfulde eller forsvundne varer giver ikke køber ret til at tilbageholde betaling eller modregne forfaldne beløb til SIGNUPTION.
|
|
Ved begrundet og rettidig reklamation er SIGNUPTION efter eget valg og indenfor rimelig tid, berettiget til at foretage omlevering, afhjælpe mangelen eller refundere købesummen. Såfremt SIGNUPTION foretager rettidig refusion af købesummen, omlevering eller afhjælpning, er køber ikke berettiget til at hæve købet eller til at kræve erstatning som følge af mangelen. SIGNUPTION er uden ansvar for enhver forsinkelse som følge af eventuel omlevering eller afhjælpning.
SIGNUPTIONS afhjælpning omfatter kun mangler, der ikke er forårsaget af brugs-, monterings- eller benyttelsesfejl.
Køber bærer enhver omkostning ved uberettiget reklamation.
Afbestilling / returnering
Leverede varer tages kun retur efter forudgående aftale. Standardvarer/lagervarer kreditters med 80% af den fakturerede værdi. Specielle kundefremstillede varer tages ikke retur. Returneringen sker for købers regning og risiko - og varerne skal leveres i original emballage og uskadt.
Ansvarsbegrænsning
SIGNUPTION er ikke ansvarlig for skade på fast ejendom, løsøre eller person, som indtræder, mens det solgte er i købers besiddelse. SIGNUPTION er heller ikke ansvarlig for skade på produkter, der er fremstillet af køber, og hvori SIGNUPTION’S produkter indgår eller for produkter, hvori sådanne af købers produkter indgår.
I det omfang SIGNUPTION er erstatningsansvarlig overfor køber eller tredjemand, er SIGNUPTIONS ansvar begrænset til direkte tab. SIGNUPTION hæfter således ikke for driftstab, avancetab, tab af data, tab af goodwill eller andre indirekte tab. Eventuelle krav kan ikke overstige købesummen for leverancen, ekskl. moms.
Skader forårsaget af leverede varer er SIGNUPTION kun ansvarlig for i det omfang, det kan bevises, at skaden skyldes forsætlige eller groft uagtsomme fejl eller forsømmelser begået af SIGNUPTION.
SIGNUPTION påtager sig intet ansvar som følge af købers retsforhold overfor tredjemand. I den udstrækning SIGNUPTION måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er køber forpligtet til at holde SIGNUPTION skadesløs i samme omfang, som SIGNUPTION’S ansvar er begrænset overfor køber.
Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af parterne om erstatningsansvar i henhold til ovenstående, skal denne part straks underrette den anden herom.
SIGNUPTION og køber er gensidigt forpligtet til at lade sig sagsøge ved den domstol eller voldgiftsret, som behandler erstatningskrav, der er rejst mod en af dem på grundlag af den skade eller et tab, som påstås forårsaget af produkter leveret af SIGNUPTION.
Force Majeure
SIGNUPTION kan ikke anses for at have misligholdt sine forpligtelser overfor køber, hvis årsagen til den manglende opfyldelse er omstændigheder, som SIGNUPTION ikke har fuld rådighed over, eksempelvis manglende eller utilstrækkelig levering fra leverandører, arbejdsnedlæggelser, vejrlig, transportforhold m.v., idet sådanne forhold betragtes som force majeure. Dog er hver af parterne berettiget til at hæve leveranceaftalen for den del af den samlede leverance, der måtte være forsinket, såfremt en af de nævnte omstændigheder har foreligget i mere end 30 på hinanden følgende arbejdsdage.
Værneting og lovvalg
Tvistigheder mellem parterne skal afgøres efter dansk ret og med Sø- og Handelsretten som værneting. SIGNUPTION er dog berettiget til at anlægge sag mod køber ved en af de almindelige domstole, hvis sagen drejer sig om inddrivelse af fordringer mod køber for leverede varer.
|